Specialpædagogisk afklaring og brobygning ved skoleværing

Næste Skridt tilbyder udekørende, intensiverede afklarings- og støtteforløb for børn og unge i skolevægring. Vi kombinerer ro og kontaktskabelse med tæt faglig data dokumentation til forvaltning og PPR. 

 


Håndholdt 1:1 indsats

Målrettede forløb i barnets eller den unges trygge rammer. Vi bygger bro og reetablerer kontakten i et roligt og tilpasset tempo.

 


Tæt pædagogisk afklaring

Løbende observering og faglig kortlægning af læringspotentialer, skolevægringsmønstre og trivselsfaktorer.

 


Dokumentation til PPR og forvaltning

Månedlige statusrapporter og overgangsprofiler, der giver sagsbehandlere og PPR et krystalklart beslutningsgrundlag.

Om mig

Jeg er uddannet lærer og har mere end 10 års pædagogisk og didaktisk erfaring med børn og unge på tværs af grundskolen, specialområdet og erhvervsuddannelserne.

Gennem min karriere - bl.a. med individuel SPS-støtte for flere elever og som lærer på et behandlings- og udviklingssted for unge med svære sociale vanskeligheder - har jeg opbygget en dyb pædagogisk og relationsorienteret indsigt i at møde sårbare unge, hvor de er. Jeg har skabt markante trivsels- og læringsresultater for elever med særlige behov ved at kombinere ro, struktur og anerkendelse.

Med Næste Skridt bringer jeg min mangeårige pædagogiske erfaring og støttefaglighed i spil i en udekørende 1:1 ramme. Jeg møder barnet eller den unge i trygge omgivelser for at genopbygge kontakten, skabe ro og levere en grundig pædagogisk afklaring og dokumentation, der giver forvaltning og PPR et solidt beslutningsgrundlag. 

Tryghed & Kvalitet i samarbejdet 

  • ✓ Ren børne- og straffeattest indhentes altid

  • ✓ Uddannet folkeskolelærer med mere end 10 års pædagogisk erfaring

  • ✓ Fuld tavshedspligt og GDPR-konform datahåndtering

  • ✓ Tæt og gennemskuelig skriftlig dokumentation til PPR og forvaltning

Erfaring

  • 2026 - Nutid - Grundlægger & Pædagogisk Konsulent               Næste Skridt - Pædagogisk afklaring og 1:1 støtte                      Udekørende 1:1 afklarings- og støtteforløb, overgangsprofiler, pædagogisk observation og faglige statusrapporter til videre sagsbehandling.
  • 2019 - 2026 - Underviser & Pædagogisk Støtteperson (SPS)  Syddansk Erhvervsskole                                                                   Undervisning, klasseledelse samt tilrettelæggelse og gennemførsel af individuelle SPS-forløb for tilknyttede elever med særlige behov.
  • 2017 - 2019 - Underviser                                                                 VUC Vestsjælland Syd                                                                      Pædagogisk differentiering og undervisning af unge og voksne med forskelligartede faglige forudsætninger.
  • 2014 - 2016 - Folkeskolelærer                                                       Højby Skole, Seden Skole, Agedrup Skole m.fl.                          Undervisning, klassepædagogik og tilpassede indsatser for elever med særlige behov samt fokuseret arbejde med det sociale klassemiljø.
  • 2010 - 2011 - Lærer                                                                       Den selvejende institution Storskoven                   Pædagogisk og fagligt tilpasset undervisning af unge drenge.

Uddannelse

2024 - Diplommodul i Erhvervspædagogik (UCL)

2014 - Professionsbachelor som Folkeskolelærer (UCL)

Kontakt & Dialog

Ønsker du en uforpligtende drøftelse af en sag, eller vil du høre mere om, hvordan et støtte- og afklaringsforløb kan tilrettelægges?

Du er altid velkommen til at kontakte mig direkte på telefon eller mail. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.

Sanne Lundstrøm Henriksen - Pædagogisk Konsulent

Email: slh@naesteskridt-afklaring.dk
Telefon: +45 81197252